Om mig

Mit navn er Michèle Dianne Bloch.

Jeg begyndte at male, da jeg var 3 år ...... Jeg tog min mors læbestifter og lavede et vægmaleri i hendes soveværelse! Hun var ikke helt tilfreds, og den næste dag kom hun hjem med farveblyanter og et kæmpe stak papir, og hun fortalte mig, at jeg kunne tegne og male på papir - ikke på vægge. Tja, her mange år senere maler jeg stadig vægmalerier, og jeg elsker det ganske enkelt!

Jeg flyttede til Odsherred i 1994 og etablerede "Atelier Marguerite" ved Højby Sø, som jeg havde fornøjelsen af at drive i mange år. Nu er jeg flyttet til smukke Rørvig, hvor jeg har boet de seneste fem år. Her nyder jeg at arbejde i mit atelier, der ligger på første salen i mit hus. Det har en helt fantastisk udsigt over havet, svanerne, sejlskibene, himlens skiftende farver, månen og stjernerne!!!! !

Faktisk føler jeg mig utrolig heldig. Naturens skønhed inspirerer mig på mine daglige gåture langs havet. Jeg møder en hel del spændende mennesker og det giver mig inspiration til mine mange portrætter. Jeg blev født i det sydlige Frankrig og har rejst og studeret kunst i flere forskellige lande - primært i Frankrig, USA, Italien og Danmark. I Italien gik jeg på Firenzes Kunstakademi og forfinede der mine teknikker, både i tegning, maleri og skulptur.

At være i det kreativ univers er, for mig, simpelthen en livsbetingelse. Jeg åbner gerne mit galleri for besøgende og har ingen faste åbningstider. Ring blot til mig før du kommer, så står jeg klar til at byde dig velkommen med chokolader, kaffe og kunst.

The Artist